Behandling af nældefeber

 Al medicinsk behandling af nældefeber skal foregå i samråd med en læge. Målet med behandlingen er, at du skal være helt symptomfri. Det vil sige, at du hverken plages af kløe, nælder/kvadler eller hævelse i underhuden (angioødem).

Hvordan behandler man nældefeber?

En vigtig del af behandlingen er at identificere og eliminere de underliggende årsager til nældefeber. Men årsagen til, at man får kronisk nældefeber, er ofte uklar, og i mange tilfælde forbliver årsagen ukendt (80%).

Hvilken behandling, der passer bedst til dig, afhænger blandt andet af din historik og hvilken type nældefeber, du har. Børn, gravide og ammende kvinder kan blive henvist til specialbehandling.

Ved nældefeber spiller hudens mastceller en hel central rolle. Mastcellerne frigiver blandt andet histamin, og derfor behandler man ofte nældefeber med ikke-sløvende antihistaminer.

Hvis du modtager medicinsk behandling mod nældefeber uden at opleve forbedringer, er det vigtigt, at du taler med din læge. 

Læs mere om behandling af nældefeber på Sundhed.dk

 

Patientgruppe for personer med kronisk nældefeber

Få flere oplysninger om sygdommen fra det den danske Astma og Allergi forening.

Her kan du få flere oplysninger om det at have nældefeber og læse personlige beretninger om livet med nældefeber

Læs mere på Astma-Allergi Danmark

 

Hvor længe varer kronisk spontan nældefeber?

I de fleste tilfælde varer sygdommen i 1-5 år, men i nogle tilfælde kan den vare i flere årtier. Et opgørelse har vist følgende sygdomsvarigheder:

  • 50% vil være symptomfrie inden for 3 måneder
  • 80% vil være symptomfrie inden for 12 måneder
  • 89% vil være symptomfrie inden for 5 år
  • 11% har symptomer mere end 5 år


I meget sjældne tilfælde kan sygdommen vare i op til 50 år.

 

Hvad kan du selv gøre?

Her er nogle tips til, hvad du selv kan gøre for at mindske symptomerne:

  • Undgå udløsende faktorer: Hvis du ved, hvad der udløser nældefeberen, bør du undgå disse ting.
  • Anvend receptfrie præparater mod kløe: Spørg på apoteket, hvilke præparater der kan hjælpe mod kløe.
  • Køl udsatte områder ned: tag et bad, eller dæk udslættet med et køligt og fugtigt håndklæde eller lignende.
  • Anvend behageligt tøj: For ikke at irritere huden kan det være en fordel ikke gå i tøj, som er for tætsiddende, kløende eller fremstillet af uld.

Updated: 14-06-2019